afhenting +25.000 varer på lager
frifragt Fri fragt over 699 ekskl. moms
levering Levering 1-2 hverdage

Du handler som

Spørg/Se efter vores FSC-mærkede produkter.

Se efter FSC-logoet ved de certificerede produkter (på hjemmesiden/i kataloget) og kig efter FSC-mærkede produkter næste gang du besøger en Redoffice Konpap A/S butik.

HVAD ER FSC?

FSC står for Forest Stewardship Council®. FSC er en global non-profit organisation, som arbejder for at udbrede ansvarligt skovbrug verden over gennem certificering af skove og virksomheder og mærkning af produkter. FSC sikrer, at træ kommer fra ansvarligt drevne FSC-certificerede skove og andre ansvarlige kilder som f.eks. genbrug. En FSC-certificeret skov skal leve op til høje krav til social, økonomisk og miljømæssig ansvarlig skovdrift. Det betyder, at man med FSC er med til at passe på skovene for nuværende og fremtidige generationer, og de mennesker og dyr, som bor i dem.

FSC (Forest Stewardship Council®) er en global non-profit certificeringsordning til produkter af træ fra bæredygtigt drevne skove og ansvarlige kilder. FSC stiller krav til både social, miljømæssig og økonomisk ansvarligt skovdrift. I en FSC-certificeret skov ved du, at skovarealet vil være det samme generation efter generation, og at der tages hensyn til skovens biodiversitet. FSC sikrer også, at sjældne og truede arter beskyttes, og at skovarbejderne har ordentlige arbejdsforhold, når det f.eks. gælder løn og sikkerhedsudstyr. Samtidig skal oprindelige folks rettigheder respekteres, og skovejeren skal bidrage økonomisk til lokale projekter, som f.eks. kan være adgang til lægehjælp, vand eller skolegang.

Forest Stewardship Council® er en international ikke-statslig organisation, som arbejder for at udbrede miljømæssig forsvarlig, social gavnlig og økonomisk levedygtig brug af verdens skove. FSC sikrer eksempelvis, at: 

  • skovarealet vil være det samme generation efter generation
  • sjældne og truede arter og deres levesteder beskyttes
  • dele af skoven forbliver urørt
  • oprindelige folks rettigheder skal respekteres
  • arbejderne i skovene skal være uddannede og have ordentlige løn- og arbejdsforhold
  • træ er lovligt fældet og handles på almindelige markedsvilkår

Vil du vide mere, så besøg 

www.fsc.dk

HVAD KAN JEG GØRE?

1) Når du vælger FSC-mærkede produkter, er du med til at passe på skovene og de mennesker og dyr, som bor i dem.

2) Hvis du går efter FSC mærket, når du køber produkter af træ eller papir, gør du en forskel. Det gør du, fordi FSC sikrer, at skove drives ansvarligt med respekt for natur, dyr og mennesker, så kommende generationer kan nyde godt af dem.

3) Du kan kigge efter FSC-mærkede produkter, når du er i vores butikker eller shopper online. FSC findes på en række produkter fra bleer og papirvarer til produkter til haven og møbler. Kig også efter FSC-mærket, når du køber ind i andre butikker og webshops. Der findes tre FSC-mærker: FSC 100%, FSC MIX og FSC RECYCLED.

HVILKEN FORSKEL GØR FSC?

  • I en FSC-certificeret skov ved du, at skovarealet vil være det samme generation efter generation
  • Sjældne og truede arter og deres levesteder beskyttes
  • I dele af skoven er der ingen kommerciel hugst, og dele af skoven drives specifikt med det formål at bevare og fremme biodiversitet
  • Naturlige vandløb, vådområder og bredområder skal beskyttes, og skovejeren skal passe på vandkvaliteten
  • Oprindelige folks rettigheder skal respekteres og skovejeren skal bidrage økonomisk til projekter, der gavner lokalsamfundet (eksempler er adgang til lægehjælp, skolegang for børn, vand o.l.)
  • Arbejderne i skovene skal være uddannede og have ordentlige arbejdsforhold (f.eks. sikkerhedsudstyr og løn)
  • FSC-træ er lovligt fældet og handles på almindelige markedsvilkår